Hvad er et genfærd?

Et genfærd er en afdød, der som ånd vender tilbage til steder, hvor det har levet.

Genfærdet kan være knyttet til et bestemt sted. Dets opførsel er som en film, der spilles om og om igen.

Det er tit svært eller næsten umuligt at komme i kontakt med ånden. Man ser den. Hører den måske. Men kun særligt følsomme personer, der har blik for den slags, kan komme i kontakt med et genfærd.

Der er forskel på genfærd og spøgelser. Et spøgelse ønsker I modsætning til genfærdet at komme i kontakt med den, der ser det.

Denne kontakt kan foregå som en sidste hilsen fra en afdød eller en anden vigtig meddelelse fra det hinsides.

Spøgelset er derfor ikke nødvendigvis knyttet til et bestemt sted og ses måske kun en eneste gang.

Ofte går genfærdet igen, fordi der på det sted, hvor det færdes, er foregået nogle voldsomme begivenheder i fortiden.

Det kan være mord, misundelse, had eller kærlighed, der er skyld i, at disse sjæle ikke kan forlade jorden, og derfor spøger hvileløse omkring nat efter nat.

Nogle genfærd kan også have været udsat for ondskab eller uret. De har måske ikke fået oprejsning i levende live og kan derfor ikke finde ro i graven.

Der kan i nogle tilfælde være tale om forhold, som de efterlevende kan rette op på for at hjælpe den stakkels hvileløse sjæl med at finde fred.

Hvorfor tror vi på det overnaturlige?

Spøgelser og genfærd har været kendt helt tilbage i oldtiden. Før i tiden var ingen mennesker i tvivl om, at der fandtes mere mellem himmel og jord, end man sådan lige kunne se, og langt de fleste havde set og oplevet spøgelser og genfærd.

Nu om dage er der ikke mange, der oplever det overnaturlige. De fleste tror kun på det, der kan ses og føles. I vore dage er spøgelser og genfærd overtro.

Men overtroen er ikke helt forsvundet. Den lever videre, også blandt mennesker,
som normalt siger, at de ikke tror på den slags pjat:

Mange banker endnu under bordet og siger syv – ni – tretten. Og nogle spytter og føler sig utrygge, når en sort kat krydser vejen foran dem.

Råd mod spøgeri.

Før i tiden var der mange råd mod at afdøde vendte tilbage og spøgte. Nogle mente, at det kunne være godt at sætte en nål op over husdøren med det samme, når kisten var ført ud. Så kunne den døde ikke komme ind igen. Stål er i almindelighed godt mod det overnaturlige, troede man.

Halmkors eller en åbenstående saks på brystet kunne også gavne.