Forside     Om bogen     Om Gjorslev     Gys     Tips til at lære mere    Køb af bogen    Foredrag    Kontakt 

Tips til at lære mere: Dyk ned i det historiske

Kapitel 5: Heksen - År 1658
 

Svenskerkrigene

 

De krige, som Danmark og Sverige udkæmpede efter opløsning af Kalmarunionen i 1523, har fået fællesbetegnelsen ”Svenskerkrigene”.
I alt førte de to lande krig mod hinanden elleve gange frem til 1814.

Det overordnede stridsemne i Svenskerkrigene var herredømmet over Østersøen og den tilknyttede handel.

 

Læs mere om Svenskerkrigene her.

 


Svenskerne går over isen

    

Den første Karl Gustav-krig

 

I 1657 erklærede Kong Frederik 3. krig mod Sverige og Kong Karl 10. Gustav.

Efter et mislykket dansk angreb besatte svenskerne Jylland. Og efter et slag med over 1000 døde danske soldater, indtog de Fredericia.

 

Det var blevet en streng isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper kunne marchere over isen til Sjælland.

Den 15. februar 1658 stod de uden for København.
Den danske statsmagt gik i panik og overgav sig.

Det blev en svensk sejr, hvor Danmark måtte afgive en bid af Norge, samt Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm.
 

Vidste du, at der i opdyrkede mosedrag er fundet mange små,
forholdsvis brede hestesko, der altid er blevet kaldt svenske sko.
Man mener de stammer fra det svenske rytteri.

Stormen på København

 

Den svenske konge fortrød snart, at han ikke havde taget hele Danmark, når han nu var i gang. Allerede i august samme år gik svenskerne igen i land på Sjælland og rykkede mod København.

Frederik den 3. indså, at det var knald eller fald. Han afslog at flygte til Norge og skulle have sagt:
”Jeg vil dø i min rede”.

  

Efter en længere belejring og flere angreb mod København, lykkedes det københavnerne at modstå svenskernes storm, og svenskerne måtte trække sig tilbage med svære tab.
Det var den nederlandske flåde, der var med til at redde Danmark fra udslettelse, som var uhyggelig tæt på at blive til virkelighed i vinteren 1658-59.

Svenskerne forsøgte at forsvare deres stillinger på Fyn, men efter slaget ved Nyborg opgav svenskerne og overgav sig.

 

Sejren gik denne gang til Danmark, der fik noget af Norge og Bornholm tilbage.

 

Læs mere om Karl Gustav-krigene her.


Frederik 3.

    

Gøngehøvdingen

 

Svend Poulsen Gønge (ca.1600 – 1679) deltog på dansk side i 1600-tallets svenskerkrige.

Han kom fra Skåne og organiserede en modstandsbevægelse mod svenskerne på Sydsjælland.

Der går utallige historier om hans mod og snarrådighed, og om hvordan han narrede den svenske hær.

    

Forfatteren til Gøngehøvdingen

 

Men det var først da forfatteren Carit Etlar i 1853 skrev sine to bøger ”Gøngehøvdingen” og ”Dronningens vagtmester”, at Svend Poulsen Gønge blev virkelig berømt.

Historierne er bygget løseligt på den historiske persons liv.

 

Læs mere om Svend Poulsen Gønges liv her og her.

 

Carit Etlar lader en del af handlingen i bøgerne foregå på Gjorslev slot.

Også tegneren Poul Steffensen har brugt motiver fra den gamle borg.

    

Filmene

 

Både ”Gøngehøvdingen” og ”Dronningens vagtmester” har været filmatiseret flere gange, og nogle af scenerne er optaget med Gjorslev som kulisse.

 

Læs mere om Gjorslev og Dronningens Vagtmester her.

 

Det er endnu ikke lykkedes nogen at finde den underjordiske tunnel, som du ser her på billedet fra Gjorslevs voldgrav, i virkeligheden, og jeg kan garantere for, at jeg også selv har ledt rigtig grundigt efter den.

    

Kulsoen

Et sagn på Stevns fortæller om en kvindelig kulsvier kaldet Kulsoen. Folk var ofte bange for kulsvierne, fordi de var helt sorte i ansigtet, på grund af deres arbejde. Se mere om kulsvierne her.

Carit Etlar fortæller om Kulsoen i sine bøger. Han gør hende til en ondsindet kælling.

Men sandheden er måske, at hun var en god, klog kone.

 

Se en video om Kulsoen her.

    
    

Heksebrænding

 

Brænding på bål var en dødsstraf, der blev praktiseret i middelalderen og efter Reformationen 1536.

I en tid, hvor landet var plaget af pest og utallige krige, og hvor en stor del af befolkningen blev fattigere og fattigere, var der brug for syndebukke, man kunde beskylde for alle ulykkerne.

 

Den mest berømte danske heks er Maren Spliid.
Hun var en velhavende kvinde, der blev anklaget
for hekseri og brændt på bålet nær Ribe i 1641.

 

Læs mere om hekse.

Den sidste heks blev først halshugget

 

Den 74-årige bondekone Anne Palles, var den sidste heks, der blev brændt på bålet. Hun var kommet i skænderi med nabokonen og havde lovet hende al landsens ulykker.

Nabokonen blev faktisk syg og døde, og Anne blev beskyldt for hekseri og skulle brændes.

Dog blev hun benådet af Kong Christian 5. på den måde, at hun slap for at blive brændt levende, men skulle halshugges først.

 

Den 4. april 1693 foregik halshugningen og liget blev brændt.

    
Hekse     

Midsommervisen:

 

I Holger Drachmanns ”Midsommervisen”, står der:

 

”Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde.

Dem vil vi fra livet med glædesblus holde”.
 

Heldigvis har vi lagt den hekseopfattelse bag os, som har betydet så mange uskyldiges – især kvinders – tortur og død. Men derfor kan vi godt fejre midsommer med et bål!