Forside     Om bogen     Om Gjorslev     Gys     Tips til at lære mere    Køb af bogen    Foredrag    Kontakt 

Gys fra Himmelborgens hemmeligheder

    
Kapitel 6: Rytterhæren – År 1720

 
Anna vågner ved lyden af torden. Regn igen? Eller er det kongens rytteri, der kommer galoperende tilbage? Hun hører hestehove og vrinsken af mange heste, lige uden for staldene.
  Hestene, som står i båsene, bliver urolige. Tramper og udstøder små, nervøse vrinskelyde. Det første morgenlys dæmrer udenfor, og til sin undren ser Anna aflange skygger, der siver ind gennem murene og blander sig som en kold tåge med de urolige heste i den lange stald.
  - Kongens heste, hvisker hun. - Kongens heste, vil osse være her. Hun kan mærke en fortættet atmosfære af sød staldlugt og klam damp. Mange heste, der pruster og skraber og gumler. En stald fuld af hestehørm. Det gyser i hende af skrækblandet fryd.
  Skal hun vække Mette Line? Nej, så forsvinder spøgelseshestene måske. I det samme hører hun de første tunge regndråber, der snart bliver til en rytmisk buldren på taget.
  Hun nulrer terningen i lommen. Den føles glat og brugt.
 
- Søde Skat. Pist, Søde Skat! lyder det.
  Anna stivner. Hun ser to lysende øjne glimte ovre i en tom hestebås. Og hun aner en lille, mørk skikkelse og nogle blanke knapper.
  - Er det dig, Suliman?

  Uden at hun hverken kan høre skridt eller raslen i halmen, bevæger skikkelsen sig over og står nu ved siden af hendes sovepose.
  Hun ser det lille mørkebrune ansigt lyse op i et smil. Øjnene glimter, og tænderne er skinnende hvide i mørket.
  - Søde Skat, kongen er så vred.
  - Jeg er ikke kongens søde skat, Suliman, hvisker Anna. – Jeg er godsejerens datter.
  - Jamen… vil du ikke nok alligevel være sød at sige til kongen, at han skal forløse sine ryttere fra forbandelsen. Før får ingen af os fred.
  - Kære, søde Suliman. Siger du, at hvis kongen ophæver forbandelsen, så vil alle spøgelsesrytterne forsvinde? Annas hjerte banker hurtigt nu. Det er nok det, der skal til, hvis de skal redde Gjorslev!
 Suliman nikker ivrigt. - Vil du så?
  - Hellere end gerne! Men hvordan? Kong Frederik den Fjerde har jo været død i mere end 500 år. Ham har jeg ikke kontakt til.
  - Ohhh, vi stakkels ulykkelige, jamrer ånden. - Så må vi blive ved med at være forbandede gengangere i al evighed. Ohhh …
  - Så, så, Suliman. Jeg skal prøve at finde en løsning, trøster Anna.
  I det samme brager der et skud et sted udenfor.
  Nåda, nu skal de nok i krig, tænker Anna, mens skyggerne af Suliman og spøgelseshestene siver ud i det første dagslys og forsvinder. Regnen på taget holder op.