Forside     Om bogen     Om Gjorslev     Gys     Tips til at lære mere    Køb af bogen    Foredrag    Kontakt 

Tips til at lære mere: Dyk ned i det historiske

Kapitel 7: Monsterhunden - År 1880

Fæstebønder

I 1700 og 1800-tallet boede de fleste mennesker i Danmark på landet. Landsbyerne lå tæt sammenbyggede omgivet af marker og store områder med skov og uopdyrket jord. Ofte var der en større herregård eller et gods lige i nærheden.

Landsbyens beboere ejede sjældent den jord, de dyrkede eller de bygninger, de boede i. Det tilhørte godsejeren eller kongen.

Læs mere om fæstebønder her.

    
    

Landgilde
 

Fæstebønderne havde brugsretten over jord og bygninger mod at betale årligt landgilde til godsejeren. Denne ydelse kunne f.eks. udgøre:

 

2 tønder rug, 5 tønder byg, 2 tønder havre, 1 lam, 1 gås, nogle høns og 20 æg.

 

Bonden skulle også betale tiende til kirken og skat til kongen.

Hoveri
 

Fæsterne skulle også yde hoveri for godsejeren.
En arbejdsydelse, der omfattede alle tænkelige former for arbejde, som var nødvendig for at drive godset.

 

Bønderne skulle desuden møde op med redskaber, herunder også plove eller vogne med tilhørende heste.

Mange gange måtte bonden forsømme sin egen lille jordlod, fordi han skulle arbejde for godset.

 

Hoveriet var grundstenen i godsets drift frem til slutningen af 1800-tallet. Da begyndte bønderne så småt at kunne købe deres gårde og jord og dermed kræve betaling for arbejde på godset.

 

Læs mere om hoveri her.

    
 

Stavnsbåndet, der blev indført i 1733 og ophævet i 1788,
betød, at drenge og unge mænd på landet
ikke måtte forlade det gods, hvor de var født.

Det sikrede arbejdskraft til godsejerne og soldater til kongen.

    

Træhest og gabestok

 

Det daglige opsyn med bøndernes hoveriarbejde blev varetaget af en ridefoged, der ofte brugte hårde straffemetoder som pisk, træhest og gabestok for at få bønderne til at makke ret.

 

Gabestokken var et strafferedskab, der blev brugt i Danmark fra 1400-tallet til 1800-tallet.

Den var som regel anbragt på befærdede steder, så den straffede rigtig kunne blive udsat for latterliggørelse og forhånelse.

En bonde kunne blive dømt til gabestok op til tre dage. Nogle timer om formiddagen eller eftermiddagen, så den straffede stadig kunne passe sit arbejde.

 

Læs mere om gabestokken her.

    

Slægten Scavenius på Gjorslev

 

I 1793 blev Gjorslev købt af Jacob Brønnum Scavenius. Han forbedrede bøndernes forhold ved at hjælpe dem til at få egne gårde med egen jord. 

Godset var ejet af slægten Scavenius frem til 1925.

 
 

Jacob Brønnum Scavenius vendte i 1792 hjem fra Indien med en formue,
som han bl.a. anvendte til køb af Gjorslev.

Myten om negerprinsessen, der forvandlede sig til en sort hund,
som spøger på Gjorslev, opstod efter denne rejse.

    
    

Kultusministeren

 

I 1868 arvede Jacob Frederik Scavenius det veldrevne Gjorslev gods efter sin far, Peder Scavenius.

Jacob var en dygtig landmand, men hans ambition var at blive politiker.

 

I 1880 blev han kultusminister. Det svarer i dag til kirke- og undervisningsminister.

Han sad i regeringen indtil 1891. Her var han en effektiv og ivrig organisator af partiet Højre.

 

Men hans personlige økonomi var svag. Han tog sig ikke nok af godset. Da han døde i 1915 arvede hans søn Frederik et fallitbo. Og da Frederik døde, blev godset i 1925 solgt til Adolf Tesdorpf, en dygtig landmand, der ejede store godser på Falster. Gjorslev har siden været i slægten Tesdorpfs eje.

 

Læs mere om kultusminister Jacob Scavenius her.


   

Her står Kultusminister Scavenius midt mellem sine ansatte på Gjorslev.
Prøv om du kan tælle hvor mange, der skulle til for at drive et gods i 1913. Børnene arbejdede også.

 

Læs mere om godsets arbejdskraft her.

 

Gjorslev hundrede år senere i 2013.

Maskinerne har overtaget det meste af arbejdet.