|
"
Vi står måbende og ser den gnistrende sorte hingst storme ud over
markerne med retning mod vulkanen. Mod fjeldene og de fjerne, snedækkede
bjerge.
- Tror du, din hest kommer tilbage? spørger jeg.
Toti ryster på hovedet."
Mange har uden held prøvet at tæmme vildhesten.
Lea og hendes hest Lue rider med Toti op i bjergene for at fange hingsten.
I Hestenes dal møder de den gamle, sære Heste-Hemmi, som kan snakke med
heste. Kan han virkelig få sat skik på det vilde bæst?
Aldrig før har Lea lært så meget om at vinde en
hests tillid.
|
Fra Forfatterweb:
Huldrene og hestene
Charlotte Blays store
forkærlighed for heste, især den islandske, viser sig også i denne bog
Ildhesten, hvor danske Lea har fået en hest i konfirmationsgave.
Hesten må hun selv
vælger blandt 200 ungheste på en gård på Island, hvor nogle af hendes mors
venner bor. Hun har svært ved at vælge, men en dag, hvor hun er redet alene
ud til hestene i Troldedalen, finder hun "sin" hest: "Han er mørkere rød end
de andre røde ungheste. Manken står som et stort flammehav om hovedet på
ham. Øjnene er som mystiske glimtende søer. Fløjlsmulen har en forundret
krængning, mens næseborene spiler sig ud og vibrerer snusende mod mig. Med
et pust strækker han hovedet helt hen til mig, og da jeg rækker hånden frem
og klør ham i panden, bliver han mærkeligt nok stående - ganske kort tid."
Ude i fjeldet bliver
Lea kastet af hesten og slår sit knæ; heldigvis møder hun en pige på sin
egen alder, Elverdug, som kender kunsten at hele med planten hundesyre. Da
hun kommer tilbage til gården, kender ingen en pige ved det navn, men den
gamle bedstemor foreslår, at det kan være en huldre. Huldrene er et usynligt
elverfolk, som lever i Islands klipper og store sten. Hvis man forstyrrer
dem, kan det bringe ulykke.
Leas sommerferie går
med at indfange den vilde unghest og senere med at ride den til, selvom den
jævnaldrende plejedreng Toti mener at have ret til den samme hest. Han er
jaloux og prøver at forhindre Lea i at få et godt forhold til hesten, og han
gør nar af Leas rideskolemanerer. Arbejdet på gården skal også passes og
gårdens unge søn, Nonni, der ligner en viking, kan få Lea til at muge ud
selv hos de ildelugtende blåræve.
Rævefarmen skal
udvides - uheldigvis ligger der en stor klippe der, hvor den nye bygning
skal være, og den dag de bestemmer sig til at sprænge klippen væk, viser
Elverdug sig for sidste gang og advarer Lea, men forgæves, ingen hører efter
hende - og laden brænder. Er det huldrenes værk eller en tilfældighed?
Da
sommerferien er slut, skal Lea flyve hjem til Danmark med sin hest - men vil
den passe ind i en velfriseret dansk rideskole?
|