Mange har uden held prøvet at tæmme vildhesten. Lea og hendes hest Lue rider med Toti op i bjergene for at fange hingsten. I Hestenes dal møder de den gamle, sære Heste-Hemmi, som kan snakke med heste. Kan han virkelig få sat skik på det vilde bæst?

Aldrig før har Lea lært så meget om at vinde en hests tillid.
 

Lea forelsker sig i Illuge – men er han i virkeligheden farlig?

Ildhesten kan købes her.

Fra Forfatterweb:
Huldrene og hestene

Charlotte Blays store forkærlighed for heste, især den islandske, viser sig også i denne bog Ildhesten, hvor danske Lea har fået en hest i konfirmationsgave.

Hesten må hun selv vælger blandt 200 ungheste på en gård på Island, hvor nogle af hendes mors venner bor. Hun har svært ved at vælge, men en dag, hvor hun er redet alene ud til hestene i Troldedalen, finder hun "sin" hest: "Han er mørkere rød end de andre røde ungheste. Manken står som et stort flammehav om hovedet på ham. Øjnene er som mystiske glimtende søer. Fløjlsmulen har en forundret krængning, mens næseborene spiler sig ud og vibrerer snusende mod mig. Med et pust strækker han hovedet helt hen til mig, og da jeg rækker hånden frem og klør ham i panden, bliver han mærkeligt nok stående - ganske kort tid."

Ude i fjeldet bliver Lea kastet af hesten og slår sit knæ; heldigvis møder hun en pige på sin egen alder, Elverdug, som kender kunsten at hele med planten hundesyre. Da hun kommer tilbage til gården, kender ingen en pige ved det navn, men den gamle bedstemor foreslår, at det kan være en huldre. Huldrene er et usynligt elverfolk, som lever i Islands klipper og store sten. Hvis man forstyrrer dem, kan det bringe ulykke.

Leas sommerferie går med at indfange den vilde unghest og senere med at ride den til, selvom den jævnaldrende plejedreng Toti mener at have ret til den samme hest. Han er jaloux og prøver at forhindre Lea i at få et godt forhold til hesten, og han gør nar af Leas rideskolemanerer. Arbejdet på gården skal også passes og gårdens unge søn, Nonni, der ligner en viking, kan få Lea til at muge ud selv hos de ildelugtende blåræve.

Rævefarmen skal udvides - uheldigvis ligger der en stor klippe der, hvor den nye bygning skal være, og den dag de bestemmer sig til at sprænge klippen væk, viser Elverdug sig for sidste gang og advarer Lea, men forgæves, ingen hører efter hende - og laden brænder. Er det huldrenes værk eller en tilfældighed?

Da sommerferien er slut, skal Lea flyve hjem til Danmark med sin hest - men vil den passe ind i en velfriseret dansk rideskole?
 

Tora er i Island. Her er hun på flugt fra et jordskælv, da en hvidhåret dreng pludselig dukker op for at hjælpe hende. Men Fjeldalf er ikke nogen almindelig dreng; han er en huldre, en af naturens vogtere, usynlig for de fleste.

Fjeldalf presser Tora til at indgå en handel: Huldrefolket vil hjælpe hendes far, der er ved at udgrave en kirkegård fra vikingetiden, hvis Tora til gengæld vil hjælpe dem af med deres plageånd: Genfærdet af den gamle viking Egil Skallegrimson.

Både for Tora og hendes bror, Gorm, bliver det en fantastisk ferie, fyldt med heste, uhyggelige vikingeskrøner og jagten efter genfærdets skjulte skat.

Læs første kapitel af bogen nu.

Se en faktaboks om vikingerne og de andre bøger i Toraserien her

Anmeldelse fra Politikens tillæg "Bøger":

Tora tølter
Charlotte Blay har skrevet en magisk hesteopera fra Sagaøen.

Sidste år fik Charlotte Blay Kulturministeriets børnebogspris for 'Skrællingen', der foregår i Vinland og er anden bog i serien om pigen Tora og hendes arkæolog-far. De to rejser verden rundt i sommerferien og finder ting og sager. Nu er de landet i Island, hvor rapfodede heste danser over Tingvallasletten,hvor huldrefolkets stenboliger oplyser natten, hvor birkeskoven har knæhøjde, og hvor Egil Skallegrimson har svært ved at finde fred. Forfatteren har ingen berøringsangst over for det usædvanlige. Det har hendes læsere heller ikke.
I 'HULDREFOLKET' graver farmand efter den førnævnte vikings knogler (og sølvskat), mens Tora hurtigt bliver venner med huldrerne. Især drengen Fjeldalf med det lyse hår. De sender smrs'er til hinanden, hvordan det så end kan gå til!
Med på denne tur er Toras ret irriterende lillebror Gorm. Drengen er en Emil fra Lønneberg på speed, men også han kan se det usynlige folk, og han kan især forholde sig til gnavpotten Egil, der nu i århundreder har kastet dårlige vibrationer over huldreboligen. Gorm og Egil forstår hinanden, og det kan nok være, at folk og fæ - arkæologer og heste - får noget at spekulere over.
Ind i historien væver sig skilsmissen i arkæologfamilien, Toras første kys og en fornemmelse af, at drenge ikke er til at stole på. Der er ikke noget emne, som forbliver uberørt i denne glade og ligefremme udflugt til fortid og nutid og alternativ tid. Det er effektivt håndværk. Sproget er i dur. Problemer er til for at blive knust. Og et godt kvad hjælper igennem tunge tider.

CHARLOTTE BLAY har fortalt adskillige historier fra Sagaøen. Det er svært ikke at blive påvirket af hendes glæde ved livet på lavaen. Naturen og hestene. Hestene især.

STEFFEN LARSEN
steffen.larsen@pol.dk