Her er en kort video om mine
oplevelser i Island, og om dengang de fik mig til at spise et fåreøje.
Videoen er lavet af Jim Højberg
fra Vejle Bibliotekerne.
2000
VILDHESTEN
" Vi står måbende og ser den gnistrende sorte hingst storme ud over markerne
med retning mod vulkanen. Mod fjeldene og de fjerne, snedækkede bjerge.
- Tror du, din hest kommer tilbage? spørger jeg.
Toti ryster på hovedet."
Mange har uden held prøvet at tæmme vildhesten. Lea
og hendes hest Lue rider med Toti op i bjergene for at fange hingsten. I
Hestenes dal møder de den gamle, sære Heste-Hemmi, som kan snakke med
heste. Kan han virkelig få sat skik på det vilde bæst?
Aldrig før har Lea lært så meget om at vinde en
hests tillid.
1996
SPØGELSESHESTEN
"Og dér i det kortvarige månelys og midnatssolens lave stråler ser jeg for
tredje eller fjerde gang SPØGELSESHESTEN. Den står på en sneklædt vulkan og
fra det knejsende hoved vifter den vældige hårpragt som guldtråde i de
glidende skyer."
Lea er sammen med sin hest Lue med til at drive de mange
hundrede heste op i fjeldene, hvor de skal gå frit hele sommeren. På turen
forvilder Lea og Lue sig bort i tågen og bliver hjulpet af spøgelseshesten
og den unge Illuge fra sagatiden.
Lea forelsker sig i Illuge – men er han i virkeligheden farlig?
1994
ILDHESTEN
"Hvordan kan jeg fortælle ham, at hestene sprang over hegnet i nat. At jeg
red i flyvende pas ud til hesteflokken. At jeg mødte en huldrepige, der red
sammen med mig. At vi badede i en dampende varm elv under vulkanen i
solskinnet midt om natten…?"
Lea får sit livs største ønske opfyldt: sin
egen hest! Hun kan vælge og vrage mellem 200 vilde ungheste i de islandske
fjelde. Hun udpeger sig den stolteste i flokken, og Nonni, der er skøn og
ligner en viking, hjælper hende med at indfange og træne den.
Charlotte Blays store
forkærlighed for heste, især den islandske, viser sig også i denne bog
Ildhesten, hvor danske Lea har fået en hest i konfirmationsgave.
Hesten må hun selv
vælger blandt 200 ungheste på en gård på Island, hvor nogle af hendes mors
venner bor. Hun har svært ved at vælge, men en dag, hvor hun er redet alene
ud til hestene i Troldedalen, finder hun "sin" hest: "Han er mørkere rød end
de andre røde ungheste. Manken står som et stort flammehav om hovedet på
ham. Øjnene er som mystiske glimtende søer. Fløjlsmulen har en forundret
krængning, mens næseborene spiler sig ud og vibrerer snusende mod mig. Med
et pust strækker han hovedet helt hen til mig, og da jeg rækker hånden frem
og klør ham i panden, bliver han mærkeligt nok stående - ganske kort tid."
Ude i fjeldet bliver
Lea kastet af hesten og slår sit knæ; heldigvis møder hun en pige på sin
egen alder, Elverdug, som kender kunsten at hele med planten hundesyre. Da
hun kommer tilbage til gården, kender ingen en pige ved det navn, men den
gamle bedstemor foreslår, at det kan være en huldre. Huldrene er et usynligt
elverfolk, som lever i Islands klipper og store sten. Hvis man forstyrrer
dem, kan det bringe ulykke.
Leas sommerferie går
med at indfange den vilde unghest og senere med at ride den til, selvom den
jævnaldrende plejedreng Toti mener at have ret til den samme hest. Han er
jaloux og prøver at forhindre Lea i at få et godt forhold til hesten, og han
gør nar af Leas rideskolemanerer. Arbejdet på gården skal også passes og
gårdens unge søn, Nonni, der ligner en viking, kan få Lea til at muge ud
selv hos de ildelugtende blåræve.
Rævefarmen skal
udvides - uheldigvis ligger der en stor klippe der, hvor den nye bygning
skal være, og den dag de bestemmer sig til at sprænge klippen væk, viser
Elverdug sig for sidste gang og advarer Lea, men forgæves, ingen hører efter
hende - og laden brænder. Er det huldrenes værk eller en tilfældighed?
Da
sommerferien er slut, skal Lea flyve hjem til Danmark med sin hest - men vil
den passe ind i en velfriseret dansk rideskole?
2008
HULDREFOLKET - Tora i Island
Tora er i Island. Her er hun på
flugt fra et jordskælv, da en hvidhåret dreng pludselig dukker op for at
hjælpe hende. Men Fjeldalf er ikke nogen almindelig dreng; han er en huldre,
en af naturens vogtere, usynlig for de fleste.
Fjeldalf presser Tora til at indgå
en handel: Huldrefolket vil hjælpe hendes far, der er ved at udgrave en
kirkegård fra vikingetiden, hvis Tora til gengæld vil hjælpe dem af med
deres plageånd: Genfærdet af den gamle viking Egil Skallegrimson.
Både for Tora og hendes bror, Gorm,
bliver det en fantastisk ferie, fyldt med heste, uhyggelige vikingeskrøner
og jagten efter genfærdets skjulte skat.
Se en faktaboks om vikingerne og de andre bøger i Toraserien her
Anmeldelse fra Politikens tillæg "Bøger":
Tora tølter Charlotte Blay har skrevet en magisk
hesteopera fra Sagaøen.
Sidste år fik Charlotte Blay
Kulturministeriets børnebogspris for 'Skrællingen', der foregår i Vinland og
er anden bog i serien om pigen Tora og hendes arkæolog-far. De to rejser
verden rundt i sommerferien og finder ting og sager. Nu er de landet i
Island, hvor rapfodede heste danser over Tingvallasletten,hvor huldrefolkets
stenboliger oplyser natten, hvor birkeskoven har knæhøjde, og hvor Egil
Skallegrimson har svært ved at finde fred. Forfatteren har ingen
berøringsangst over for det usædvanlige. Det har hendes læsere heller ikke.
I 'HULDREFOLKET' graver farmand efter den førnævnte vikings knogler (og
sølvskat), mens Tora hurtigt bliver venner med huldrerne. Især drengen
Fjeldalf med det lyse hår. De sender smrs'er til hinanden, hvordan det så
end kan gå til!
Med på denne tur er Toras ret irriterende lillebror Gorm. Drengen er en Emil
fra Lønneberg på speed, men også han kan se det usynlige folk, og han kan
især forholde sig til gnavpotten Egil, der nu i århundreder har kastet
dårlige vibrationer over huldreboligen. Gorm og Egil forstår hinanden, og
det kan nok være, at folk og fæ - arkæologer og heste - får noget at
spekulere over.
Ind i historien væver sig skilsmissen i arkæologfamilien, Toras første kys
og en fornemmelse af, at drenge ikke er til at stole på. Der er ikke noget
emne, som forbliver uberørt i denne glade og ligefremme udflugt til fortid
og nutid og alternativ tid. Det er effektivt håndværk. Sproget er i dur.
Problemer er til for at blive knust. Og et godt kvad hjælper igennem tunge
tider.
CHARLOTTE BLAY har fortalt
adskillige historier fra Sagaøen. Det er svært ikke at blive påvirket af
hendes glæde ved livet på lavaen. Naturen og hestene. Hestene især.
STEFFEN LARSEN
steffen.larsen@pol.dk
Jeg har drevet hesteflokke over Island og
udforsket grotter med badekilder og huldrefolk,
nøjagtig som Tora og Gorm gør i historien.
Her er nogle af de ting, som jeg oplevede på Sagaøen:
Dampen fra en kogende varm kilde.
En monsterhest dukker frem af disen.
Denne grotte kaldes Elverkirken.
Jeg tog nogle fotos og på hvert eneste
billede, så man et mystisk lys inde i grotten.
Islændingene siger det er lyset fra huldrefolket
En huldreklippe i byen Havnefjord.
Her bor det usynlige huldrefolk,
som kun sjældent lader sig se.
Et stort vikingetræf på Sagaøen.
Der kæmpes bravt:
De sejrende knæler ved de faldne.
Herunder ser du nr. 1,
nr. 2 og nr. 3 i Tora-serien om vikinger og spøgelser.
Du kan sagtens læse Tora-bøgerne uafhængigt af hinanden. Det er en
helt ny historie hver gang.
Foran mig sad en gammel kvinde. Hun var alle de islandske myter, elverfolk
og spøgelser samlet i én person. Hendes fåreskindspels var så laset, at den
knap nok hang sammen mere. Et netværk af rynker tegnede sig i det vejrbidte
ansigt. Men blikket under de kraftige bryn var klart som bjergsøerne og
afspejlede landskabets endeløse vidder, skønt vi sad midt i tæt tåge.
-
Jeg hedder Maria, sagde jeg og bankede mig på brystet.
- Hun sad lidt og tyggede. Så sagde hun overraskende bistert: - Halla.
Under en rejse til Island forsvinder Maria Skov en dag i tågen ved en af
de store gletschere. En gammel kvinde tager hende under sine barske vinger
og lader hende bo i sine huler under primitive forhold.
Maria må gennem hårde strabadser, før hun
slipper tilbage til civiliserede forhold, hvor hun af de lokale folk får at
vide, at det er en for længst afdød, men historisk autentisk kvinde hun har
besøgt.