Da jeg var barn, kunne jeg ikke fordrage at læse digte. Det var det kedeligste jeg vidste, når vi fik et dit for i skolen.
Og da jeg selv fik børn, og de kom hjem og sagde: Øv mor, vi har et dumt digt, vi skal læse i skolen, så forstod jeg godt, de syntes, det var kedeligt. 

Da jeg var barn fandtes der nemlig ikke rigtigt nogen digte, som handlede om det børn interesserede sig for. De fleste digte var om noget, der foregik i de voksnes verden, beskrevet med de voksnes ord.

Så bestemte jeg mig for at skrive nogle digte, der handlede om børns verden - med ord børn forstod. Jeg skrev digtsamlingen: ”Mandag igen”.

Når jeg kommer hjem

fra skole

står huset

som en hul klods

og viser tænder

bag hækken

I dag findes der mange digte, som er skrevet specielt til børn. Og der findes digte skrevet af børn om deres egen verden.

Alle børn kan lave gode digte, når de gør sig umage med at beskrive deres tanker og følelser. Et digt er jo en lille historie. Noget du har oplevet. Eller hørt om. Eller spekuleret på.

Bare se at komme i gang.