MÅNEDENS DIGT

Månedens digt | Tidligere digte | Om mine digte | Lyrikværksted

September 2017

     














 

 

HUMLEBI OG MYRE

 

Kalle er sur, han går og sparker

til store sten på de mægtige marker,

så ser han igen et flyvende væsen

og mærker en sødlig duft i næsen,

en humlebi kommer tumlende ned

i markens smukke blomsterbed.

 

- Halløjsa, store bamsebi,

hvad spiser du, hvad er det du kan du li’?

- Jeg suger honning fra blomsternes top,

vil du ha’ en tår, så kom herop.

Kalle fortæller, han bare vil møde

et dyr, der godt kan li’ luseføde.

 

Brumbassen mener, at der er lus

henne i tissemyrernes hus.

- Måske er myren din bladluseven,

hop op på min ryg - jeg flyver derhen.

Brumbassen holder op med at suge

og flyver Kalle til myrernes tue.

 

Kalle bli’r skubbet ind i en gang,

den er uhyggelig mørk og lang,

myrerne gi’r ham et myreæg,

han slæber af sted - det er ikke skæg.

De piler og puffer de frække små fyre

så gi’r han sit æg til den største myre.

 

- Jeg er dronning, siger den med vigtig mine,

og de andre begynder begejstret at hvine.

Kalle siger, han har hørt fra en bi,

at bladlus er noget, som myrer kan li’,

- Du skal ikke tro på alt, hvad du hører,

vi bruger kun lus som malkekøer.

 

De viser ham stalden, hvor lusene står,

en myre gi’r ham en honningdugtår.

Kalle går rundt i de lange gange,

der er så mørkt, og han bli’r bange,

han aner ikke, hvor han kommer hen

med ét står han uden for tuen igen.


© Charlotte Blay 2007
 

Kalle er ved at tabe modet. Hvordan finder han hjem? Han er så træt i sine ben. Finder han mon nogensinde ud af, hvem der er en luseæder? Læs slutningen næste måned.