Det får mig til at tænke på Povl
Kjøllers: Jeg er så glad for min cykel. Han blev
”Gud” på den sang. Vi arbejdede sammen på tv’s
legestuer i de år. Og han satte melodi til mine
tekster: "Jeg har en rokketand" og "Vil du med en
tur i skoven".
Minderne kom snigende, mens jeg sad der med næsen i
de gamle papirbøger.
Men ikke alle minder er lige lykkelige. Vores egen
sjove, frække gravhund, som inspirerede til Hot-Dog
bøgerne, hed jo i virkeligheden Mette. Den havde en
evne til altid at smyge sig ud af halsbåndet, når vi
gik tur. Den ville gå sine egne veje. Og det blev så
dens skæbne. Den smuttede ned i en rævegrav, og der
ventede ræven. Vi kunne høre dem slås. Pludselig
skred jorden sammen i graven, og der blev stille.
Sådan mistede både hunden og ræven livet. Det har
jeg aldrig kunnet skrive i mine børnebøger.
Men minderne om pølsehunden lever videre i
fortællingerne om Hot-Dog, som altså nu er på banen
igen digitalt.
|