Tips til at lære
mere:
Dyk ned i det historiske |
Kapitel 7: Monsterhunden
-
År 1880 |
Fæstebønder
I 1700 og
1800-tallet boede de fleste mennesker i Danmark på landet.
Landsbyerne lå tæt sammenbyggede omgivet af marker og store
områder med skov og uopdyrket jord. Ofte var der en større
herregård eller et gods lige i nærheden.
Landsbyens
beboere ejede sjældent den jord, de dyrkede eller de
bygninger, de boede i. Det tilhørte godsejeren eller kongen.
Læs mere om fæstebønder
her. |
|
|
|
|
Landgilde
Fæstebønderne havde brugsretten over jord og
bygninger mod at betale årligt landgilde til
godsejeren. Denne ydelse kunne f.eks. udgøre:
2 tønder
rug, 5 tønder byg, 2 tønder havre, 1 lam, 1 gås,
nogle høns og 20 æg.
Bonden
skulle også betale tiende til kirken og skat til
kongen. |
|
|
Hoveri
Fæsterne
skulle også yde hoveri for godsejeren.
En arbejdsydelse, der omfattede alle tænkelige
former for arbejde, som var nødvendig for at drive
godset.
Bønderne
skulle desuden møde op med redskaber, herunder også
plove eller vogne med tilhørende heste.
Mange
gange måtte bonden forsømme sin egen lille jordlod,
fordi han skulle arbejde for godset.
Hoveriet
var grundstenen i godsets drift frem til slutningen
af 1800-tallet. Da begyndte bønderne så småt at
kunne købe deres gårde og jord og dermed kræve
betaling for arbejde på godset.
Læs mere om hoveri
her. |
|
Stavnsbåndet,
der blev indført i 1733 og ophævet i 1788,
betød, at drenge og unge mænd på landet
ikke
måtte forlade det gods, hvor de var født.
Det sikrede arbejdskraft til godsejerne og
soldater til kongen. |
|
|
|
|
Træhest
og gabestok
Det
daglige opsyn med bøndernes hoveriarbejde blev
varetaget af en ridefoged, der ofte brugte hårde
straffemetoder som pisk, træhest og gabestok for at
få bønderne til at makke ret.
Gabestokken var et strafferedskab, der blev brugt i
Danmark fra 1400-tallet til 1800-tallet.
Den var
som regel anbragt på befærdede steder, så den
straffede rigtig kunne blive udsat for
latterliggørelse og forhånelse.
En bonde
kunne blive dømt til gabestok op til tre dage. Nogle
timer om formiddagen eller eftermiddagen, så den straffede
stadig kunne
passe sit arbejde.
Læs mere om
gabestokken
her. |
|
|
|
Slægten Scavenius
på Gjorslev
I 1793
blev Gjorslev købt af Jacob Brønnum Scavenius. Han
forbedrede bøndernes forhold ved at hjælpe dem til
at få egne gårde med egen jord.
Godset
var ejet af slægten Scavenius frem til 1925.
Jacob Brønnum Scavenius vendte i 1792
hjem fra Indien med en formue,
som han bl.a. anvendte til køb af Gjorslev.
Myten om negerprinsessen, der forvandlede
sig til en sort hund,
som spøger på
Gjorslev,
opstod efter denne rejse. |
|
|
|
|
|
|
Kultusministeren
I 1868
arvede Jacob Frederik Scavenius det veldrevne
Gjorslev gods efter sin far, Peder Scavenius.
Jacob var
en dygtig landmand, men hans ambition var at blive
politiker.
I 1880
blev han kultusminister. Det svarer i dag til kirke-
og undervisningsminister.
Han sad i
regeringen indtil 1891. Her var han en effektiv og
ivrig organisator af partiet Højre.
Men hans
personlige økonomi var svag. Han tog sig ikke nok
af
godset. Da han døde i 1915 arvede hans søn Frederik
et fallitbo. Og da Frederik døde, blev godset i 1925
solgt til Adolf Tesdorpf, en dygtig landmand, der
ejede store godser på Falster. Gjorslev har siden
været i slægten Tesdorpfs eje.
Læs mere om
kultusminister Jacob Scavenius
her. |
|
Her står
Kultusminister Scavenius midt mellem sine ansatte på
Gjorslev.
Prøv om du kan tælle hvor mange, der skulle til for at drive
et gods i 1913. Børnene arbejdede også.
Læs mere om godsets
arbejdskraft
her.
|
Gjorslev
hundrede år senere i 2013.
Maskinerne har overtaget det meste af arbejdet.
|
|
|
|