Forside     Om bogen     Om Gjorslev     Gys     Tips til at lære mere    Køb af bogen    Foredrag    Kontakt 

Tips til at lære mere: Dyk ned i det historiske

Kapitel 2: Kongemordet - År 1286
Rane Jonsen
Rane Jonsen var en dansk adelsmand, hvis slægt havde godser på Stevns. Et af dem var Gjorslev. Han blev kammermester hos Erik Klipping og var i 1286 med kongen, da denne søgte nattely i Finderup lade. Da kongemorderne trængte ind her, optrådte Jonsen ifølge folkeviserne som forræder. Han dømtes fredløs og tog tilflugt i Norge. I 1294 vendte han hjem for at se til sin familie, men blev fanget og henrettet.
Nogle mener, at han kom tilbage til Gjorslev og blev halshugget. Her beholdt man hans hoved, mens resten af Rane blev førte til Roskilde og sat på hjul og stejle.
  
Læs mere om Rane Jonsen her.

… han værgede sin herre som en skalk.
Sådan udnævner en folkevise Rane Jonsen til at være forræder mod kongen
  

Erik Klippings død

Maleriet af Otto Bache viser de sammensvorne, der rider fra Finderup lade ved Viborg efter at have dræbt kongen. Bagerst i den røde kappe ses kammermester Rane Jonsen.

Læg også mærke til de 13 sorte fugle, der svæver over den brændende lade.

Kongemordet i Finderup lade hører til en af danmarkshistoriens mest dramatiske begivenheder.

Kong Erik Klipping blev myrdet med 56 spyd- og dolkestik Sankt Cæcilie nat d. 22.11.1286 af ukendte, hætteklædte gerningsmænd. Mordet blev aldrig opklaret, men Marsk Stig og Rane Jonsen blev udpeget som hovedansvarlige.

Laden nedbrændte i forbindelse med mordet, og man ved i dag ikke nøjagtigt, hvor den lå.

Læs mere om drabet på Erik Klipping her.
   

 

"De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping 1286"
Malet af Otto Bache 1882


 
Dronning Agnes og sønnen Kong Erik

     Unge kong Erik og hans mor dronning Agnes

Erik Menved overtog i en alder af 12 år kongeværdigheden efter sin myrdede far, Erik Klipping.
Hans mor, Agnes, regerede for ham, indtil han blev myndig.
Han sad på tronen frem til 1312, hvor han døde og efterlod landet i dyb økonomisk og politisk krise.
 
Læs mere om barnekongen Erik Menved og andre konger her.

   


Dronning Agnes og sønnen Kong Erik fra
B.S. Ingemanns "historiske" roman:
"Erik Menveds Barndom".

Vidste du, at det var den almindelige mening, at de, der blev dømt fredløse for mordet på Erik Klipping, slet ikke var de skyldige?



Læs mere om middelalderjagt her.

    


Jagt i middelalderen

Adelen underholdt sig i middelalderen med jagt på bl.a. ulve, oddere, råvildt og vildsvin.

 

Falkejagt var på den tid en ridderlig idræt for både herrer og damer. Man var til hest og fulgte falken, der jagede byttet. Jagten gav kød til husholdningen, men også gode oplevelser.

 

Almindelige mennesker havde ikke lov til at jage vilde dyr på deres herres jord. Ikke engang når vildtet ødelagde deres afgrøder.

Men der var selvfølgelig mange, der overtrådte forbuddet og gik på krybskytteri.

 

    

I middelalderen var den bedste jagt underlagt kongen,

 og der var meget streng straf for at forgribe sig på kongens jagtvildt.

Adelsmænd blev straffet med fængsel, bønder blev hængt – og deres hunde fik hugget det ene ben af.

  

Halshugning

Gennem årtusinder har man brugt halshugning som straf for alvorlige forbrydelser.

 

Hvis bøddelens sværd eller økse var skarpslebne, og hvis han sigtede omhyggeligt, indebar halshugningen en hurtig og smertefri død.
 

Vidste du at de adelige dødsdømte ofte blev halshugget med sværd,
mens almuefolk fik hovedet kappet af med økse.


Den sidste, der blev halshugget i Danmark var tyven og voldsmanden Jens Nielsen. Det skete i Horsens Tugthus, hvor han sad som livstidsfange. Han overfaldt en fængselsbetjent med et bordben med søm. Han blev hårdt såret, men overlevede. Det gjorde Jens Nielsen ikke.

Jens Nielsen blev halshugget i fængselsgården den 8. november 1892.

202 af hans medfanger var beordret til at overvære henrettelsen fra deres vinduer, som et led i den præventive indsats.

Se mere om halshugninger her.