Reformationen

Reformation betyder gendannelse. Nemlig gendannelse af kirken til dens oprindelse ved at udrydde de misfortolkninger og misbrug, der var opstået i løbet af middelalderen.

Hovedpersonen var præsten, Martin Luther. Han mente bl.a., at man ikke kunne betale kirken for at få tilgivelse i himmerige for sine synder.

Læs mere om Reformationen her.

Christian 3.

Yderst til højre ses kong Christian 3. efter hans udnævnelse til konge i 1534. Han arresterede de tre øverste katolske biskopper i riget og konfiskerede deres bispegods. Nu pønsede kongen på at kunne indføre Reformationen i den danske kirke.

Al den uenighed omkring kirken førte til borgerkrigen Grevens Fejde fra 1534 - 1536.

Læs mere om Grevens Fejde her.

En af dronningens gobeliner designet af Bjørn Nørgaard til Christiansborg

Christian 3.

Ved borgerkrigens afslutning kunne Christian 3. så endelig indføre Reformationen i den danske kirke, der i løbet af hans regeringstid omdøbtes til den evangelisk-lutherske kirke.

Op gennem middelalderen var den katolske kirke blevet en stadig større magtfaktor i samfundet. Kirken ejede store landområder og kæmpe formuer. Efter Reformationen i 1536, beslaglagde kronen det hele.

De bedre statsfinanser betød, at gælden efter Grevens Fejde var afviklet i 1540.

Netop i det år skænkede Christian 3. Gjorslev til sin betroede diplomat og huslærer Peder Svave. Kongen havde jo nok af krongods at tage af.

Læs mere om Christian 3. her.

Galgebakkerne

Når folk blev henrettet i gamle dage, skulle stedet være synligt på stor afstand. Galger var derfor placeret på et højt sted, såkaldte galgebakker. Folk havde da ikke spor lyst til at færdes i nærheden af disse steder, som blev opfattet som uheldsvangre. De fyldte folk med gru og rædsel og var sikkert også forbundet med overtro.

I middelalderen var hængning en vanærende straf, som overgik tyve. Men også under Christian 3. blev galgerne flittigt brugt.

Danmarks sidste store hængning:

Hængningen af 9 tyve foregik på galgebakken uden for landsbyen Ugledige i 1727. Brændevinsdunkene gik rundt blandt fæstebønderne, og humøret var højt, selvom det var først på året og temmelig koldt.

Hestevognen ankom fra Vordingborg Slot, hvor tyveknægtene havde været holdt fanget. Alle karlene blandt publikum havde taget høtyve med og stod i kreds omkring galgen med redskaberne klar til at sørge for, at ingen stak af.

Galgen var lavet til dagen. Tre tykke stolper var banket i jorden, og øverst på dem var der sat tværliggere på, så de formede en trekant.

Nu blev den første bagbundne tyv ført op ad stigen. Bødlen lagde rebet om hans hals og skubbede ham hurtigt af stigen. Man hørte et lille smæld af en ryghvirvel, som blev trukket af led. Så var han død.

Folk mumlede tilfreds.

Over Galgebakken svævede ravnene. De vidste godt, hvad der ventede.

Vandrehistorier Ifølge Nudansk Ordbog: … en vandrehistorie er en historie, der fortælles fra mund til mund som en sand historie, idet hver ny fortæller pynter lidt på den. Vandrehistorier er ofte baseret på en konkret sandfærdig historie, men har i tidens løb fået sin helt særlige fortolkning. Du kender garanteret en eller flere vandrehistorier, du kan fortælle. Her får du så en af mine: På Gjorslev slot, hvor jeg bor, var der i det 15. århundrede en herremandsdatter, der forelskede sig i staldknægten. Hun nægtede derfor at gifte sig med den greve, som hendes far havde udset til hende. Da faren opdagede den rette sammenhæng, lod han staldknægten hænge på galgebakken. Datteren døde af sorg, og herremanden murede hendes lig ind i den tykke mur. Man sagde at hun var sendt til et kloster i udlandet, men inde fra murene høres af og til hendes suk og stille gråd.	Den indemurede jomfru fra Dragsholm slot
Historier om indemurede jomfruer fortælles over hele Verden. Også Tranekær slot og Dragsholm slot har deres indemurede jomfruer. På Nyborg slot er det Jomfru Riborg Brockenhuus, der er indemuret. Samme historie med samme person fortælles også på Egeskov slot. Så den stakkels Riborg vandrer angiveligt rundt på både Egeskov og Nyborg slot.