MÅNEDENS DIGT

Månedens digt | Tidligere digte | Om mine digte | Lyrikværksted

April 2019

     








 

 

TØSE-RAP

 

Kom og vær med i en tøse-rap

vi er de seje der synger om kap

se hvor vi svinger

hør hvor det jinger

vi ser på hinanden og griner

hvisker og tisker og hviner

vi vrikker med numsen og svanser

klapper i takt når vi danser

åh ja vi er skønne

får drenge til at stønne

vi er fulde af sjov

så lad os få lov

til at more os

drenge vil kun slås

og sparke bolde i mål

under skrig og skrål

det gider vi ikke nej

det slet ikke pigeleg

vi ka’ li modetøj

sminke smykker og halløj

søde bløde kæledyr

at svæve på lyserøde skyer

drømmer om prinsen på hesten

der tager os med til festen

vi svæver i glans

den smukkeste dans

et eventyrbal

med guld og krystal

vi svinger med håret

klapper på låret

snurrer som toppe

vi vil slet ikke stoppe

ja ja hvor vi ka’

både nat og da’

hør her hvad vi siger

det lige noget for piger

ja ja hvor vi ka’

både nat og da’.

 

© Charlotte Blay 2009