|
|
Velkommen
til mit nyhedsbrev, hvor du kan følge med i nyt om mine
bøger
- og få historier om virkeligheden bag bøgerne.
|
|
|
|
|
Mine to
nye bøger udkom samtidigt 1. oktober 2012.
Det er ikke sket for mig før:
”Elefantspor i rød jord” og ”Felix Fox. Heksens hoved.”
Se Danidas
hjemmeside om U-landskalenderen |
|
|
|
I år har jeg været i Ghana og hente historien til
U-landskalenderbogen for Danida og DR1.
Fem friske og frække drenge spiller med i
”Elefantspor i rød jord.”
Læs om dagligdag og drengestreger i skolen under
træet.
|
|
|
|
Men det hele begyndte for 18 år siden.
Da rejste jeg første gang til Ghana og
lavede U-landskalenderen ”Rumpedans og
kalabasser.” Jeg mødte Amina, en frisk
og opvakt lille pige, der var plejebarn
hos høvdingen. Hun blev hovedperson i
bogen. Siden har
jeg fulgt Amina. Du kan se mere om Amina
lidt nede på denne
side.
I 2004
rejste jeg igen til Ghana for at finde
ud af, hvorfor Amina var droppet ud af
skolen. Det viste sig at bedstemoren,
som hun boede hos, var død. Forgiftet af
familien, fordi man påstod, hun var
heks.
Amina var
mager og forhutlet. Jeg fik hende
tilbage i skolen. Hun fik igen bøger og
skoleuniform. Og en rar tante ville tage
sig af hende.
Mens jeg
var der, kørte Amina og jeg rundt på
cykler og besøgte de steder, hvor jeg
havde lavet u-landskalender for så mange
år siden. Jeg tog fotos med mit lille
digitalkamera.
- De siger
du er en heks, sagde Amina en dag. - Dit
røde hår. Og du kan jo få dem ind i dit
kamera. Hun var bange for at jeg skulle
blive stenet eller at hytten brændte ned
over os.
Amina og
jeg gik til heksedoktoren, som kastede
en hovedløs hane op i luften. Hvis den
landede på ryggen, var det bevist at jeg
var heks.
Den
landede på brystet og jeg åndede lettet
op. JEG ER ALTSÅ IKKE EN HEKS.
I dag er
Amina færdig med skolen. Hun er syerske
og gift med Muhamed. De har fået en
lille Fatima. Men en dag stak Amina af
fra manden med sit barn.
|
|
|
|
|
Da jeg
kom til Ghana for at lave dette års u-landskalender, tog
jeg en aften fri og fandt Amina hos familie langt ude i
en landsby. Hun kastede sig om halsen på mig og græd.
Hendes
mand har to koner, fortalte hun. Den anden kone bor i
Accra og kan ikke få børn. Nu vil han give lille Fatima
til den anden.
Amina
er blevet helt skør i hovedet. Hendes familien slår
hende med stokke og vil jage hende bort. De siger hun er
en heks. |
Der stod jeg, og
kunne ikke give hende andet end trøstende
ord og lidt penge.
Det sidste jeg har hørt er, at Aminas mand
har taget barnet.
Det her er en historie fra det virkelige
liv.
Anbefaling:
Læs bogen TROMMERNE TALER fra 2005 om Amina
17 år.
En roman bygget på virkeligheden.
Den vil være spændende for dem i 7. - 10.
klasse.
Se mere om denne bog nede under dette års
U-landskalender på denne
side.
|
|
|
|
|
Du modtager dette
nyhedsbrev, fordi du tidligere har meldt dig til som modtager.
Hvis du ikke længere ønsker at modtage det, skal du blot sende denne
mail.
Videresend gerne dette nyhedsbrev til en kollega, som du tror vil
være interesseret
Hvis du gerne vil modtage dette nyhedsbrev fremover kan du sende
denne
mail. |