PLYNDRINGSTOGTER
De fleste vikingeangreb i England og Skotland omkring 800 tallet var danskernes værk. Især klostrene med alle deres hellige rigdomme blev plyndret af de vilde nordboer. De hærgede og stjal og dræbte husdyr og mennesker. Nogle munke korsfæstede de på deres egne kors. Man kaldte vikingerne for havets ulve, når de kom rejsende over bølgerne i deres hurtige skibe og plyndrede, hærgede og brændte de steder, hvor de gik i land. Vikingerne satte mod, styrke og dristighed over alt andet. I dag betragter vi dem måske som blodtørstige og grusomme, men i deres egne øjne var de helte, som var villige til at risikere døden for at vinde berømmelse og rige belønninger. 


I Genfærdet , Tora i Skotland undersøger Toras far en høvdingegrav i et munkekloster. Denne del af historien har rod i virkeligheden, da man har fundet noget tilsvarende på en lille skotsk ø. Her hærgede vikingerne voldsomt før i tiden. Jeg blev inspireret til historien på en rejse langs Skotlands forrevne østkyst.

VINLAND
Vikingerne nåede til Amerika 500 år før Columbus. Det var i året 1000. Den første, der gik i land med sine folk, var Leif den Lykkelige, en søn af Erik den Røde. Leif byggede vikingebopladsen ”Leifs Huse”, som er omtalt i sagaerne. Denne boplads fandt nordmanden Helge Ingstad rester af i 1961. Den ligger på nordspidsen af Newfoundland. Sagaerne beretter om en træl, der fandt vindruer. Derfor kaldte Leif stedet for Vinland. Helge Ingstad mente nu, at vikingerne plukkede de store, røde squashbær, som man også i dag brygger vin af. Fundet af en dragtnål i udgravningerne beviser, at vikingerne har boet der. Sagaerne fortæller en spændende historie om Leifs søster Frejdis. Den får I lige:

Da Leif den Lykkelige kom hjem til Grønland med skibet fuldt af tømmer og tønder med vin, ville hans bror Torvald også prøve lykken i det nye land. Han var den første, der mødte indianerne, som de kaldte for skrællinger. En af skrællingerne skød en pil i brystet på Torvald og dræbte ham, så hans folk vendte hjem uden ham. Da besluttede Erik den Rødes datter Frejdis at rejse. Hun var en rødhåret, hidsig og eventyrlysten kvinde, som havde planer om at bosætte sig i Leifs Huse med sin familie. Hendes far forsynede hende rigeligt med trælle og husdyr. De sejlede af sted til Vinland i to vikingeskibe.

I begyndelsen var livet godt for dem i Leifs Huse. Skrællingerne var venlige, så længe de kunne bytte sig til kvindernes røde stof. Men en dag slap tyren løs og gik til angreb. Det udløste en krig. Skrællingerne kom myldrende i deres kanoer. Vikingerne flygtede så op i skovene og lod kvinderne følge efter, så godt de kunne. Frejdis, der var gravid, blev hurtigt indhentet af skrællingerne. Da hun faldt over en dræbt viking, greb hun hans sværd og vendte sig mod de hylende indianere. Med et tag flåede hun sin kjole op, så de store hvide bryster stak frem. Hun klaskede sig på brysterne med sværdets flade side og anråbte sin gud Tor. Det syn fyldte skrællingerne med rædsel, og de flygtede i deres kanoer under stor panik. Frejdis og hendes folk indså nu, at selv om landet havde mange herligheder, ville de ustandselig svæve i frygt for igen at blive overfaldet af skrællingerne. Derfor pakkede de deres ting og sejlede hjem. 

I dag er ”Leifs Huse” genopført af museumsfolk, så stedet fremstår fuldkommen som i vikingetiden, da Leif den Lykkelige og Frejdis levede der. 


Romanen Skrællingen, Tora i Vinland foregår netop på denne vikingeboplads, hvor Toras far er ved at udgrave Torvalds grav. 

Stedet på Newfoundlands nordlige spids hedder L’anse-aux-Meadows. Her boede jeg i en periode blandt lokalbefolkningen, de tidligere fiskere, der i dag ernærer sig som ”genopståede” vikinger. Bogen blev i 2007 præmieret med Kulturministeriets Børnebogspris.

BEGRAVELSER
Vikingerne troede, at folks ånd levede videre efter at de var døde. Derfor forsynede de deres døde venner med alt, hvad de kunne få brug for på rejsen til den næste verden, som for krigernes vedkommende hed Valhalla. En kriger blev begravet i en hedensk gravhøj med sværd og skjold, sine rigdomme og krukker med mad og øl. Arkæologer har endda fundet skeletter af trælle, hunde og heste i særligt fornemme vikingegrave.


I Huldrefolket, Tora i Island bliver genfærdet Egil Skallegrimson enormt utilfreds med, at hans datter flytter hans jordiske rester fra den hedenske gravhøj hen under en kirke, hun fik bygget. Denne del af historien har rod i virkeligheden. Vi ved, det må være sandt, fordi det står beskrevet i Den islandske Saga, hvordan en præst fandt den berømte vikings kranie og knogler.

VIDSTE DU DET OM VIKINGERNE?
Ordet viking kommer måske af det oldnordiske ord for sørøver, ”vikingr”. Øksen var vikingernes vigtigste redskab, og de havde økser af mange typer: Nogle til at fælde træer til skibe og huse med, andre var gode til at hugge træet rent for bark, og atter andre blev brugt som et frygteligt våben på vikingernes togter. En våbenøkse kunne være flot udsmykket. Ordet onsdag kommer af navnet Odin, vikingernes øverste gud. Torsdag er opkaldt efter Tor, guden for torden og lynild og fredag kommer af Frej eller Freja, vikingernes frugtbarhedsguder.

De fleste vikinger drog på togt om foråret, røvede og plyndrede sommeren igennem, og sejlede så tilbage for at tilbringe vinteren hjemme. På havet var vikingerne dygtige søfolk. Deres skibe bar dem over verdenshavene, de kløvede bølgerne, veg uden om isbjerge og klarede uden besvær en storm. På åbent hav brugte de et stort rektangulært sejl. Når de skulle sejle på floderne, lagde de masten ned og roede skibet frem.

Vikingerne udskar frygtindgydende dragehoveder i stævnen af deres skibe for at skræmme deres fjender. Vikingernes skibe var hurtige og smidige og kunne med lethed sejle op ad smalle kanaler og fjorde. Bortset fra at ægteskaber som oftest var arrangeret af parrets forældre, havde kvinderne både magt og høj status. Når deres mænd var borte på togt eller opdagelsesfærd, var det dem, der drev gården, og de var både dygtige og viljestærke. 

Vikingerne var stolte af deres sværd og kampøkser og gav dem navne som Skaldeflækkeren, Guldhjalte eller Blodløb. Krigere blev begravet med deres våben, så de kunne bruge dem i livet efter døden. Til enhver voksen vikings personlige udstyr hørte en kam eller to, skåret ud af hjortetakker. Vikingerne foragtede svaghed, selv hos børn og spædbørn. Sygelige nyfødte, som kunne blive en byrde for familien, blev kastet i havet eller sat ud i naturen for at dø.

Erik den Røde var en norsk høvding i Island, som i 984 blev gjort fredløs efter en mordanklage. Han drog ud for at finde et nyt land og grundlagde i 986 et samfund i Grønland. Han kaldte det netop Grønland for at lokke mange fra Island med sig derop.

I vikingetiden var gennemsnitslevealderen 30 år.

Runer er de ældste bogstaver i vikinge-alfabetet. Runer har lige linjer, fordi de blev hugget ind i træ og sten.

Man kan læse om Vinland i to sagaer. Den ene hedder ”Grønlandssagaen” og den anden ”Erik den Rødes Saga”. De to beretninger er skrevet flere hundrede år efter Leif den Lykkeliges rejse til Amerika. Man skrev på kalveskind med penne af ørne- eller gåsefjer og blæk af vilde bær.

Vikingerne troede, at Asgård var der, hvor guderne levede og hvor de selv ville komme hen, når de døde. Valhalla er en hal i Asgård, hvor krigere håbede at komme hen, når de døde. Her kunne de kæmpe hele dagen og feste hele natten.