|
|
|
Jeg arbejdede i vinteren 1992-93 som frivillig i en kroatisk flygtningelejr. Et stinkende
mudderhul og eneste hjem for 3000 muslimske flygtninge.
Børnene havde ikke gået i skole i flere år.
De tørstede efter at få noget undervisning, så jeg gav dem timer i engelsk.
Der var selvfølgelig ingen bøger, men vi brugte alt, hvad der var omkring
os.
Hver dag, kom børnene strømmende for at lære engelsk.Jeg fortæller historien om en muslimsk
dreng i lejren, Sanel, der kun tænker på at komme i krig og hævne det blodige mord på
sine forældre. Sanel blev min tolk. Og jeg besluttede mig for, af al magt at forhindre,
at han meldte sig til hæren:
"Det var som om stjernerne havde større kraft end derhjemme. Som om de lyste op i
et sidste sitrende nødblus, før de ville eksplodere. Og når et stjerneskud skar hen
over himlen, ønskede jeg fred i hans land. Men han bøjede hovedet og jeg vidste, at for
ham var stjerneskuddet en døende sjæl. Og der var alt for mange stjerneskud på hans
nattehimmel."
Jeg modtog Drassovs legat
i 1995 for "Stjerneskud og halvmåne"
|
|
|
|
 |
 |
|
Min tolk - 15 årige Sanel.
Den eneste blandt flere
tusinde flygtninge, der talte lidt engelsk.
|
Mustafa elskede
skydevåben.
Drengene legede altid krig.
|
|
 |
 |
|
Roden Ibrahim på 13 år
stjal FN soldaternes cigaretter.
Da hans far blev dræbt tog han ansvaret
for sine
6 søstre og 2 små brødre. |
Lille Diana endte i
flygtningelejren uden
sin mor. Hun ville ikke spise maden. |
|
 |
 |
|
En gammel avis studeres.
Et par dage senere blev de
fleste af drengene hentet til den kroatiske
hær. |
Tøserne syntes det var
fedt, når der kom
et hold nye FN-soldater til lejren. |
|
 |
|
Børnene ville undervises i engelsk. Vi havde ingen bøger
- så de lærte gennem leg - især ludospil. |
|
 |
Klik på billedet
- og læs "Krudtrøg" fra min novellesamling
"Vandtyven" |
|
|
