LEBENSBORN. Et barn til Hitler
Willi er på flugt. På flugt fra Den Røde Hær,
fra flygtningetilværelsen i DDR, på flugt fra sin biologiske mor
og fra de forfærdende årsager til hans eksistens.
Willi udspringer direkte af nazisternes umenneskelige ideologi
om racehygiejne, og som for mange andre tyskere hviler
Hitler-regimets tunge skygge over ham hele hans liv.
For Willi er skyggen bare mere konkret end for de fleste. Han er
nemlig Lebensborn-barn – et resultat af Hitlers vanvittige drøm
om at skabe en ren arisk race.
Spørgsmålet om hans ophav dukker konstant op igennem hans
omtumlede liv, der bringer ham fra Østpreussen under russernes
fremrykning mod Berlin, over DDR’s kollektivisering og flugten
til Vesttyskland og til sidst til Paradisgården og kærligheden i
Danmark. Da muren falder, og Willi som familiefar bliver ramt af
en tragedie, forsøger han for alvor at forsone sig med sig selv.
Lebensborn er en
historisk roman om at være undfanget af ondskab, men at ville
det gode. Og så er den baseret på en sand historie.
Se meget mere om Lebensborn
her |