Hentet fra Forfatterweb. DBC.:
Hundebøger
Hot-Dog er "lang som en midgårdsorm og med en hale som en flagstang i
stormvejr" og så varmer den Sisses fødder, når den sover i fodenden af
hendes seng. "Sisse vidste at Hot-Dog var det bedste, hun nogensinde havde
haft. Og hun havde haft masser af ting. Næsten alt hvad man kunne købe for
penge".
Sisses forældre har
meget travlt med at tjene penge og Sisse er overladt til sig selv. Men så
kommer Hot-Dog ind i hendes liv. Hun får lov til at beholde den, selvom dens
yndlingsbeskæftigelse er at grave i tulipanbedet, så Sisses far får et
hysterisk anfald.
Hot-Dog elsker også at
jage katte, den elsker ildebrande og den elsker hele nabolagets hunhunde.
Resultat: en dag står der på trappen en kasse med 4 hundehvalpe! Den
opfindsomme Sisse får hvalpene anbragt på det lokale plejehjem til glæde for
de gamle og Hot-Dog kommer til slut i avisen.
En
festlig serie om den særprægede gravhund, der vender op og ned på den
velordnede familie - faktisk minder Hot-Dog meget om en hund, som Charlotte
Blays familie engang havde ...
|