Felix og Thene går igen ind gennem Gudernes Portal.
Og for
anden gang udfordrer guderne de to til at være med i et af Oraklets farlige
spil:
De skal
finde Medusas hæslige hoved, der er stjålet af tre lede heksesøstre.
De skal
bekæmpe havuhyret Kraken og befri den sorte Prinsesse fra Dødsriget.
Fra
bogen:
”Jeg
skal lige smage på hende,” smasker en af heksene og åbner munden, så den
lange hugtand stritter lige over Thenes hals.
Felix
tager sigte på tanden. Spyddet suser gennem luften. Hugtanden splintrer i
tusind småbitte stykker.
”Få
hende ned i gryden, så bliver hun mør og kan ædes uden tand,” skriger heksen
med øjet. |