Nicaragua

HER HAR JEG VÆRET

	NICARAGUA
Her er en kort video om mine oplevelser i Nicaragua, da jeg skulle skrive Den plettede tiger og lidt om de det uventede, de fik mig til at spise. Videoen er lavet af Jim Højberg fra Vejle Bibliotekerne.
1993	DEN PLETTEDE TIGER
12-15 år	Titan vil ikke aflevere sin maskinpistol, da krigen slutter. Lilian har et brev med til Titan, fra ham beton-indianeren hjemme i Danmark. Men han kan ikke engang læse, selv om han må være omkring 16 år. Lilian er selv droppet ud af skolen og er blevet sendt over til sin far i Nicaragua for at tænke sig om. Men hvordan kan man tænke, når ens far hiver en med ud for at frelse indianere? Når sandinist-soldaterne skyder om ørerne på en? Når folk dør, og ånderne ikke er til at styre? Og når ham Titan bare er – nå ja … For "Den plettede tiger" modtog jeg Danmarks Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i 1993
Fra Forfatterweb: Borgerkrig i Nicaragua: Den plettede tiger "Hun køber en skive vandmelon og slubrer den i sig, mens hun lader blikket løbe rundt i folkemængden. Forklædeklædte indianerkoner, unger der skider hvor det passer dem, magre gamle mænd med benede pakheste, sandinistkvinder i uniform og pistol i bæltet" - sådan er dagligdagen i Nicaragua, hvor 15-årige småforkælede Lilian modvilligt er blevet sendt hen, efter hun er droppe ud af 1. g i Danmark. Moren har bedt faren "overtage" Lilian, han arbejder som FN-lænder borgerkrigen. Han har brug for Lilians hjælp, folk er syge, underernærede eller har skudsår, samtidig med at alle flygtningene fra Honduras vender tilbage. Lilian træffer den unge miskitoindianer Titan, og han bliver tolk for hendes far, da de rejser opad Rio Coco til bopladserne. Lilian lærer hans familie at kende, deres traditionelle levevis, hvor kvinder vasker tøj i floden, og afskaller risen med en stok i en træmorter. Titan har en bror som er flyttet til København med en dansk pige, og Lilian og Titan bliver også glade for hinanden. Til slut vælger Titan dog at blive hos sin familie og hjælpe medicinmanden, og Lilian indser at hendes opgave ligger i at hjælpe sin far. Hun vender tilbage som en typisk Charlotte Blay-heltinde: Stærk, social og med blik for det andet køn. En af Charlotte Blays døtre er gift med en miskitoindianer, og Charlotte Blay har besøgt sin datters svigerfamilie i Nicaragua - ikke så sært at beskrivelsen af indianernes levevis fremstår så overbevisende.

Min familie i Nicaragua

Mine børnebørn Teresa og Clara med deres indianervenner i Guatemala 1993


Jesus møder den sejrende soldat, under det store påskeoptog.	Domkirken i Managua - ødelagt efter et stort jordskælv. Der står flere hundrede mennesker på balkonen.

MANAGUA er hovedstad i NICARAGUA.
Efter borgerkrigen mellem Sandinister og Contraer strømmede folk fra hele landet ind til byen for at søge lykken der.

Rio Cocofloden deler Honduras og Nicaragua. Da jeg opholdt mig ved floden i 1990, var det militært område,
selv om der ikke længere var krig, og indianerne var vendt tilbage til deres flod.