HER HAR JEG VÆRET

Verdenskortet eller klik på Tilbage

   

Ghana.gif (1764 bytes)

GHANA
 
     

2012

ELEFANTSPOR I RØD JORD

  Rasak drømmer om elefanter. Han fortæller hele tiden vennerne om de store dyr, som hans far passer ude i dyreparken. Han går og savner sin far rigtig meget.

 

Danidas U-landskalenderbog ELEFANTSPOR I RØD JORD handler om fem frække drenges liv i Ghana,
om drengestreger, om savn og eventyr, om en udsædvanlig skole
og om hvad, der kan gøre en lærer til noget ganske særligt.

 

Følg vennerne, når de går på termitjagt. Laver ulovligt cykelræs.
Tilbereder rotter og firben til ”buskmad”. Samler urter til medicinmanden.
Og hør, hvad de oplever på den lange cykeltur til byen og det gamle slavemarked.

 

 

Lyt til sangen
UNDER VORES TRÆ

Alle de her skønne unger og deres gode lærer er også med i bogen ELEFANTSPOR I RØD JORD.

   
 
 
    

Rasak savner sin far og sin bror.
Bare det var ham der boede oppe hos elefanterne.

  Et termitbo er hårdt som beton. Ali må hakke af alle kræfter.
 

Når Wumbi er bange eller ked af det ofrer han til guderne.

 

Ali bærer vand på hovedet ligesom pigerne.

 

Mimi driller drengene og bliver rigtig kildet.

 

Drengene beundrer mændenes fangst.
Nu skal det vel nok smage.

Her er en kort video om mine   oplevelser i Ghana, og lidt om, hvad de spiser.

Videoen er lavet af Jim Højberg fra Vejle Bibliotekerne.


 

 

2005

TROMMERNE TALER


"Nyheden sprang fra tromme til tromme: Kong Yana fra Yendi er død! Slået ihjel! Hovedet hugget af og stjålet!"

Knap så dramatisk er Bedstemor Bibas død, selvom hun blev beskyldt for at være heks. Men for Amina er det en katastrofe på størrelse med mordet på kongen. Hvem skal nu tage sig af hende? Hvem skal betale hendes skole, og hvordan skal det gå med hendes store kærlighed, krigeren Sulemani? Især nu hvor hun har mødt Abraham Hansen, efterkommer af slaveprinsessen Tim Tam og den danske slavehandler Frederik Hansen
----
10 år efter Charlotte Blay første gang besøgte Ghana er hun tilbage for at høre mere om pigen Amina fra Rumpedans og Kalabasser - og det er ikke så lidt trommerne har at fortælle.

 




 

  I Afrika kan trommerne tale. Det har jeg skrevet om i bogen ovenfor.
   
Det var anden gang jeg var i Ghana, da jeg i foråret 2004 rejste af sted for at hente fortællingen. Jeg kender nemlig en pige, som hedder Amina i Ghana. Hun er også med i min bog: Rumpedans og Kalabasser. Dengang var hun 8 år og gik ikke i skole. Nu er hun 18 år og går i gymnasiet.
   
Amina og jeg cyklede rundt og besøgte hendes store familie og du kan tro de kan fortælle historier. De fleste mødte jeg for 10 år siden da jeg skrev den første bog om hende og hendes 75 søskende og 5 mødre og hendes plejefar høvdingen. Høvdingen har fået sig en ny kone, så nu har Amina 6 mødre. Han har også fået sig en hingst, som han er meget stolt af. Den fik jeg lov til at ride på.
  
Vi besøgte også heksedoktoren, som tog os med ud til offerstenen ved det hellige baobabtræ. Der var nemlig sket en katastrofe for Amina.
 
 

Amina 8 år Amina 18 år. Hun går i gymnasiet og vil være sygeplejerske.
Amina og jeg cyklede rundt på de hullede grusveje
i bagende sol for at besøge hendes store familie
De fleste af Aminas veninder fra landsbyen er gift og har børn.
Amina vil vente til hun er færdig med sin uddannelse, og hun vil ikke have en mand med flere koner.
Albinodrengen Zak er med i historien Jeg fortalte H.C.Andersens eventyr og fik historier fra Afrika
Heksedoktoren undersøger om jeg er en heks Hanens død på offerstenen. Jeg var ikke en heks, sagde han.
 
Her er Suleman, som Amina vist nok er lidt forelsket i. Han passer høvdingens hingst.
(Klik på hesten og se om jeg fik lov til at ride på den).

Anmeldelse i Politiken 24.12.2006:

Damen fra Danmark

CHARLOTTE BLAY driver ulandsoplysning af fineste klasse. Hver eneste flybillet, som Danida og Kunstrådet har sponsoreret, er kommet tifold igen i form af entusiastiske og læseværdige rapporter fra fjerne destinationer. Grønland, Nicaragua og Vietnam bl.a. har nydt godt af hendes rejser. Nu går turen tilbage til det Ghana, som hun besøgte for ti år siden i forbindelse med børnenes ulandskalender. Der er et job, som skal gøres. Pigen Amina er nemlig holdt op på gymnasiet i Tamale.

Charlotte Blay er oppe imod hårde odds denne gang. Dels er der bedstemor Bibas død. Hun holdt hånden over Amina og hendes skolegang. Men endnu værre er det, at kongen over Dragombafolket er blevet slået ihjel, og hans hoved er forsvundet. Samfundet går i stå, og her er det, at 'den danske dame', som i bogen hedder Lise Jensen, kommer kørende tilbage til det nordlige Ghana, hvor hun i sin tid var med til at oprette en mængde landsbyskoler. Og hvor hun fik overtalt høvdingens fjerde kone til at lade Amina gå i skole.

Det et en rejse tilbage til fortid og oldtid. Charlotte Blay nyder at fortælle om det langsommelige liv, landskabet og de stive omgangsformer. I Dragombaland konverserer man indlednings- vis i ordsprog. Og her er damen fra Danmark tydelig- vis godt klædt på. Hun kæmper sin lille kamp for kvindefrigørelse på afrikansk. Den elskelige høvding er ikke meget for at lade sin undersåt Amina flagre omkring. Han siger: »Hønen kender dagen, men hun venter altid på hanens galen«. Så sætter Lise Jensen trumf på: »Før frøen faldt i varmt vand, havde den aldrig vidst, at der var forskellige slags vand«. Den tager kegler under mangotræet. Så er den ged barberet.

Ghana var udskibningssted for den danske slavehandel. Derfor er der mange, der hedder Hansen i landet. De mødes til fætter-kusine træf i Accra, og de heldigste af dem ejer en antik forlader, en såkaldt dane-gun. Med sådan en forhistorie er det kun naturligt, at Charlotte Blay sørger for, at Amina passer sin skolegang. Forfatteren kommer tillige hjem igen med en attest fra medicinmanden Zauu-na, der »beviste, at jeg ikke er en heks«. Hvordan han så gjorde det?

STEFFEN LARSEN steffen.larsen@pol.dk .


Udsnit fra "Jeg har lige læst..." fra "Skolebiblioteket" - februar 2006

EN VIDUNDERLIG LÆSEOPLEVELSE

 

Af Hanne Korsby

"Trommerne taler" er Charlotte Blays anden bog fra Ghana. Det er 10 år siden, vi hørte om pigen Amina i bogen "Rumpedans og Kalabasser". Forfatteren har igen været på rejse i landet og lader nu trommerne fortælle den videre historie om Amina.

---- 

"Trommerne taler" sætter fokus på forholdene i Ghana. Forfatteren kender landet og folket. Beskrivelserne er flere steder kritiske, men også meget positive.
 

Der er en vældig kontrast mellem landsbyen med høvdingen og storbyen Accra med aids-problemer og fattigdom. Det er en velskrevet bog, hvor personernes følelser er beskrevet i fine nuancer. En indlevelse i kulturlivet, som man kun opnår ved at leve i landet sammen med de indfødte. En vidunderlig læseoplevelse, som nok skal nå Charlotte Blays store læserskare.
 

1994

RUMPEDANS OG KALABASSER
Rumpedans.jpg (9444 bytes)

Rumpedans lærer.jpg (8276 bytes)
Børnenes U-landskalender 1994
  
Amina i Ghana har det sjovt, når hun arbejder. Hun hjælper ivrigt med til at forberede navnefesten for den nyfødte fætter. Amina drømmer om at gå i skole og lære at regne og læse. Når hun bliver voksen vil hun være handelskvinde og have sin egen hytte med lige så mange fine skåle som Bedstemor Biba.
  
Men den store familie har brug for Amina til at hjælpe med at hente vand og brænde og lave mad og passe de små børn.
  
Aminas store fætter Suleman er flink nok, den dag Amina bliver bidt af slangen. Men hun bliver vred, når han driller, fordi hun ikke går i skole. Og hun bliver sur, når hun ikke kan læse, hvad der står på skiltene, eller når hun ikke kan regne ud, hvor mange dage der er til den store fest.
  
(Det nederste omslag er det separate lærerhæfte)

I 1994 gik pengene fra U-landskalenderen til Ghana Venskabsgruppers projekt School for Life i det nordlige Ghana. Det blev så stor en succes, at Rumpedans og kalabasser blev trykt på deres sprog, dagbani.

Da jeg mødte Amina i Afrika første gang gik hun ikke i skole.
Hun var omkring 8 år og arbejdede hele dagen i sin store familie.
Men pengene fra danske børns u-landskalender i julen 1994 hjalp mange børn i skole.
Også Amina i Ghana.

Her ser du slangen som bed Amina i historien.
Alle i landsbyen var meget bange, selv om slangen ikke mere var levende.

I 1999 besøgte Amina fra Ghana Danmark for at fortælle om de skoler,
som danske børn gav penge til gennem u-landskalenderen.
Hun var nu 14 år og gik i 7. klasse og talte fint engelsk. Hun fortalte at hun ville være skolelærer.