Bjerglandsbyen

SMAGSPRØVE PÅ FELIX FOX 3

		Der ligger et lille stenhus i et hjørne af kirkegåden. Det er næsten skjult af store blomstrende buske. Det er ikke, fordi Felix tror, at Victor har gemt sig derinde, men døren er ikke lukket ordentligt, så man ved aldrig. Forsigtigt åbner han døren noget mere. En fugtig lugt af råd og mug slår imod ham. Der er så meget spindelvæv i husets to små vinduer, at det er halvmørket i rummet. Han træder langsomt et skridt ind i huset. Der står stabler af små kasser på størrelse med hans fars værktøjskasse. Og der er et foto af en person på hver kasse. Nogle af kasserne er så gamle, at de er gået fra hinanden. Og det indhold, der er faldet ud, får Felix til at klemme læberne sammen og holde vejret. Knogler og skelethænder. Et par kranier. Der ligger et og griner lige foran ham. Det gibber i hans fod efter at sparke til det, men han tør ikke. Et helt hus fuldt af skeletter. Hvor klamt. Der er noget som kradser og rumsterer under kasserne. Lyden får det til at isne ned ad ryggen på ham. Han mærker angsten krybe helt op i hårrødderne. Er skeletterne ved at komme til live? Vil de kaste sig over ham med deres grinende kranier?
	Han styrter ud af stenhuset. Smækker døren efter sig, så det brager. Det rasler inde bag døren, og en tudende lyd når ud til ham. Det gælder bare om at komme væk. Først da han når over på torvet under det store skyggefulde platantræ med fugleburene, stopper han op. Han er tør i halsen. Hjertet hamrer. Han har en aftale med Thene om at gå op og bade i en bjergkilde. Det plejer at være smadder sjovt, og tiden flyver af sted. Men han kan ikke have Victor med op i marmorbjerget. Det er for farligt. Og nu er han jo osse væk, den møgunge. Thene står mellem tavernaens blå borde. Hun er ved at rydde op efter nogle frokostgæster. Brødkrummer og madrester flyder på den blåternede dug. ”Halløj, Felix Fox. Dit hår stritter.” Hun sender ham et smil. ”Min bror er forsvundet,” siger han med gråd i stemmen.
	Tilbage til Grækenland