Her er en kort video om mine
oplevelser i Grønland, da jeg skulle skrive Slædehundene hyler og lidt om de
mystiske ting, de fik mig til at spise - f.eks. rå sællever.
Videoen er lavet af Jim Højberg
fra Vejle Bibliotekerne.
2001
SLÆDEHUNDENE
HYLER
Nanavinas
bror er forsvundet i de grønlandske snefjelde.
Måske er han død.
Hun
mistænker sin brors bedste ven, Norsaq, for at have en finger med i
spillet.
Alligevel tager hun med ham på en længere slæderejse i den
barske natur.
Da Norsaq kommer ud for en ulykke, er Nanavina alene om at
klare situationen, som tilspidses yderligere, da hun og hundene bliver
forfulgt af en sulten isbjørn.
ANMELDELSE i POLITIKEN 10. november 2001:
ISENS BØRN
Helikopteren lander nær Ilulissat –
og Charlotte Blay stiger ud.
Charlotte Blay er ligesom Bedstemor And. Hun dyrker sin have. Charlotte
Blay har hele verden som sin have. Den blomstrer af historier om børn.
Snart er hun i Nicaragua, snart er hun i Afrika. Nu er hun i Grønland.
Her bor Bror Ravn.
Bogen hedder ”Slædehundene hyler”, og Charlotte Blay kan sit
kram. Hun er en fremragende iagttager, hun begejstres over det, hun ser.
Hun elsker at rejse og opleve. Og den glæde drysser ned over de børn
og bygder, som er nødvendige skabeloner til sådan en børnebog.
Historien kører i vante (slæde) spor, drevet frem af begejstringens
piskesmæld! For der bliver både hylet og surmulet og pisket en del i
den påskeferie, hvor pigen Nanavina kommer hjem fra Danmark til bygden
og alt sker.
Omgivet af isbjørne og ditto bjørne får hun i løbet af ugen
adskillige hæsblæsende slædeture og en lillesøster. Hun genfinder
storebror, der gik til fjelds og hun får en kæreste. Nanavina er l4
vintre gammel. Den nye danskhed skyller væk med smeltevandet. Charlotte
Blay kan godt lide den del af plottet.
”Slædehundene hyler” er hjerteligt og professionelt arbejde.
Helt ned i detaljen. Sidste kapitel hedder ”Sørgemik og glædesrus”,
det er godt fundet på.
Steffen Larsen. Politiken.
Charlotte bytter historier med børnene i bygden Saqqaq i Diskobaugten
Her
er mit digt fra Grønland, som stammer fra maj 2000:
Foto: Jørgen
Windfeldt
SE GRØNLAND
Sne, sne
kom og se
børn i Grønland er så søde
hundehvalpene er bløde
her er ikke mange biler
solen titter frem og smiler.
Leg, leg
hurlumhej
når en hundehvalp bli’r stor
er den bundet i en snor
trækker den en hundeslæde
hviner børnene af glæde.
Hør, hør
hunden gør
store hunde de har kræfter
slæden suser lydløst efter
nogen rejser helst med fly
andre sejler fra bygd til by
Se. se
is og sne
bjerge af is sejler på vandet
sneen daler over landet
børn og hvalpe de får lov
til at tumle rundt for sjov.
Copyright Charlotte Blay 2000
Her er en oversættelse af
Charlottes digt fra maj 2000 oversat til grønlandsk:
(Alle digtene fra maj til december 2000 handlede om Grønland.
Se dem under
"Tidligere digte" på "Månedens digt" siden).
En grønlandsk tupilak er en magisk
figur, der er udskåret i ben eller hvalrostand. Den som ejer tupilakken
bliver beskyttet mod ondt – men kan også skade andre ved hjælp af den
lille figur.
Pigen Nanavina fik en tupilak af
sin storebror, da hun skulle rejse til Danmark. Læs om det i novellen
”Tupilakken”. Det skete før historien om ”Slædehundene hyler”.
Klik på billedet af
tupilakken – så får du hele novellen.