NET-STAFET
Hvad skolerne mener om NETSTAFET:

Tilbage til NETSTAFET   

E-mails fra Rårup skole i Juelsminde - Januar 2011

 

Hej Charlotte

Det her har bare været et superprojekt. Alle sidder virkelig med en fed følelse af, at det er lykkedes dem at skrive en gyserhistorie. Det synes vi ellers er en af de svære genrer. Hvis det skal være rigtig gys. Jeg går faktisk med en tanke om, at børnene i min klasse skal læse deres historie op for andre klasser.  Ét kapitel om dagen i 7 dage. Det kunne da være rigtig godt.
 

Det var nogle rigtig gode og brugbare tilbagemeldinger, du gav. Vi har forsøgt at føre de ting ind, du foreslog. Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.

 

Mange hilsner fra

6.b og Connie

 

 

Hej Charlotte

Så blev vi færdige med historien. Det har været lærerigt at arbejde sammen på en anden måde. Vi lært mere om gyser-geren. Tidligere på skoleåret, har vi læst og arbejdet med gyserhistorier. Nu har vi prøvet at skrive en selv. Vi har fundet ud af, at det godt kan være sjovt at skrive en bog. Det er faktisk sjovere end at læse en.

Vi er også blevet bedre til at sætte punktum og komma. Vi har lært at få detaljer med og lave beskrivelser.

 

Mange gyselige hilsner

5.b og Lotte
 

E-mail fra Engdalsskolen i Brabrand fra 2. marts 2008


Vi mestrer gyset - Det er i hvert fald tæt på!

  

- Eleverne i 5.B. på Engdalskolen har haft utroligt stort udbytte af samarbejdet med en rigtig spillevende gyserforfatter!

 

 ”Det er fedt at få respons fra en rigtig forfatter” eller ”Det er ligesom om man lever sig mere ind i historien, når det ikke bare er læreren som skal rette det”

 

Jeg oplever klart at klassen virkelig ”har givet den gas” i vores gyser forløb. Det er enormt inspirerende for eleverne at vide, at man (også) står til ansvar overfor en person som virkelig kan sit kram i denne genre – og som gerne øser af sin viden …. Både med rygklap, men så sandelig også med konstruktiv kritik – noget som eleverne tager til sig!

 

-          Arbejdet med gyseren har helt fra start været elevernes projekt. Vi tog udgangspunkt i Charlotte Blay´s ideer og retningslinier for gyserskrivning, og har hele tiden haft disse gyselige 10 bud som rettesnor i baghovedet – både under idé udviklingen og i selve skriveprocessen. Jeg har som lærer kun ganske sjældent blandet mig, og kun læst dele af historien, hvis jeg blev spurgt om specifikke ting. Eleverne har selv administreret grupperne som stod for de enkelte kapitler, og formået at finde ”den røde tråd” så sammenhæng blev skabt. De har nedsat udvalg som skulle tegne, skrive ind, og rette til – alle har haft en rolle!

 

-          Der blev fyret godt op under den store gryde, og alle ingredienserne blev tilsat – en knivspids styring, store mængder idéer strøet med fri hånd, en håndfuld kreativitet, en god portion gyselig skrivelyst, lidt brændende kærlighed, 2 alen mystik, 4 liter diskussion, godt med sammenhold(hæng), lidt vampyr spyt og til sidst et par træskostøvler str. 40 ….det sidste for at forvirre læseren, så man ikke regner den ud med det samme J 

 

-          Det hele skal koge en rum tid, men det er så sandelig værd at vente på – en smagsoplevelse ud over det sædvanlige!

 

-            Vi laver selvfølgelig en bog til alle i klassen, med forside, bagside og ryg – selv om processen er det vigtigste, er det også fedt for eleverne at have et minde om gyserforløbet fra 5. klasse – indeholdende et første kapitel, skrevet af en rigtig spillevende gyserforfatter!

 

Mange hilsner fra 5.B og lærer Mads
 

E-mails fra Åby skole i Århus


1. december 2004

Her er så det endelige resultat fra 5.a.

Du skal vide, at det har været et utroligt lærerigt og spændende forløb i min klasse. Børnene har alle arbejdet med stor iver (og meget forskellige evner). Du vil kunne se forskel på kapitlernes kvalitet, idet der er meget stor niveauforskel på børnene, men de har alle arbejdet - og gennemarbejdet - deres materiale meget grundigt...

vi glæder os til at høre fra dig.

annberit
-------

6.december 2004

Hej Charlotte.
Tak for din anmeldelse - og i det hele taget din del af arbejdet. Det har været super-lærerigt og spændende at arbejde på denne måde. Det passede lige til mine børn. De har lært fantastisk meget. Jeg glæder mig til de næste gang skal skrive stil, for jeg tror, man vil kunne se en forandring i deres måde at bygge en historie op.

Vi har besluttet at udgive alle 4 bøger til biblioteket - børnene får desuden et eksemplar af deres egen gyser med hjem og et klasseeksemplar af parallelklassernes bøger.

Vi er meget glade for, at du har anmeldt hvert kapitel. Det vil få børnene til at føle, at anmeldelsen bliver mere personlig.

Tak for denne gang

mvh. annberit
 

E-mail fra Buddinge skole uden for København:

22. januar 2004

Hej igen igen Charlotte!
 
Jeg kom jo lige i tanker om at jeg har lovet dig at fortælle om forløbet med 7.b., men det kan være at du skal læse historien først - ellers bliver der måske røbet for meget :-)
 
Det har igennem hele processen selvfølgelig været mig som har styret slagets gang, men det er udelukkende eleverne som har skrevet historien. Jeg har ikke blandet mig i handlingen med mindre de foreslog noget som var helt ude i hampen. Som fx da en dreng foreslog at der i kampen skulle være herkules-bomberfly! Dér satte jeg en stopper. 
 
Metodisk har jeg kørt tværfagligt mellem dansk og engelsk. I engelsk i ugerne før jul gennemgik vi minutiøst fantasy, hvad det kunne være, hvordan der var i fantasy historierne, hvem og hvad helte og heltinder kunne være, hvad med skurkene, hjælpemidler og alt muligt, så derfor har det været muligt at bruge 3 * 6 timer på denne historie. Eleverne havde et godt fantasy fundament at skrive fra. Jeg kunne sagtens have brugt en ekstra uge, men så havde jeg jo ikke fået feedback'en med. Denne finder jeg ganske vigtig for den skal jo bl.a. fortælle mig om jeg har været en god vejleder og om jeg har grebet det hele rigtigt an.
 
Din fortællervejledning har været en rigtig god støtte for mig.
 
Hilsner
Heidi

Få en snak med Charlotte Blay om en NET-STAFET på tlf. 62 63 33 50
- eller mail til charlotte@blay.com

Tilbage til NETSTAFET