SKOLER

Skoler | Historiefortælling | NET-STAFET

  

Tilbage til forrige side

Anmeldelse af foredrag med Charlotte Blay.

9.a og 9.b havde læst bogen Stjerneskud og halvmåne af Charlotte Blay. Det var en fantastisk og rigtig god bog, om Charlottes frivillige arbejde i en kroatisk flygtningelejr.

Vi var selvfølgelig alle meget spændte på at se denne kvinde der havde været så meget grufuldt  og ulykkeligt igennem som vi andre kun kunne drømme om. Og jeg må indrømme at jeg havde forestillet mig hende meget anderledes. En kvinde der både havde drukket gedeblod, haft skænderier med fulde kroatiske soldater og oplevet døden så tæt på, hun burde være høj og magtfuld. Burde virke som en stor frygtløs kriger.

Men ind af døren kom en lille, smilende dame med kort rødt hår strittende ud til alle sider. Hendes smil var meget imødekommende, og hun var utrolig frisk og glad. Hun begyndte at fortælle om Stjerneskud og halvmåne, og hun gjorde det med liv og lemmer. Hendes sjove og udtryksfulde sprog fik alle 40 elever til at spidse ørene og følge med i hvert ord i det 2 timer lange foredrag.

 

Skrevet af: Ida Månsson 9.a Asminderød skole. Oktober 2005.