Digt fra tidligere måned
  

         Tilbage til digte fra et tidligere år

   Marts 2002






















FANTASI
 
Solen ser på jordens børn
mens den går over himlen
og hvis den ser de har det godt
så smiler den så flot.
Men triste, syge, bange børn
dem kalder solen på
den gi’r dem af sin stråleglans
og lidt af himlens klare blå.
Slip os fri
i en verden fuld af fantasi,
slip os fri
der hvor stjernefakler
gør drømme til mirakler.
 
Jordens tykke mave har
en have fuld af farver
og alle børn som vil ha’ fred
de leger der et sted.
På regnens klare bue kan
de glide dagen lang
og sorte, hvide, brune børn,
de synger med på samme sang:
Slip os fri…
 
Sultne børn får vinger på
og flyver ud i verden.
Her kan de spise al den mad
som andre ikke gad.
Og når de flyver hjem igen
til stedet hvor de bor
så har de frugt og kage med
og der bli’r dækket festligt bord.
Slip os fri…
 
Månen er en stor ballon
der svæver rundt i natten
og alle børnene får lov
at svæve med for sjov.
De plukker løs af stjernerne
i både syd og nord
og ta’r dem med sig hjem igen
så der bli’r lyst på vores jord.
Slip os fri
i en verden fuld af fantasi,
slip os fri
der hvor stjernefakler
gør drømme til mirakler.
 
© Charlotte Blay