Digt fra tidligere måned
  

         Tilbage til digte fra et tidligere år

  November 2005

 



 
 

NILEN FLYDER

 

Nilen flyder stor og stille

slynger sig i ørkensand

piger vasker lattermilde

tøjet i Ægyptens vand

de har blanke brune arme

og hvor kan de larme

solen blinker

piger vinker.

 

En kamel den slukker tørsten

inden den kan ta' af sted

drengen skrubber den med børsten

han har drikkeflasken med

når han rider på kamelen

styrer han med selen

solen blinker

drengen vinker.

 

Kæmpe pyramider knejser

i Ægyptens varme sand

gamle Gudetempler rejser

deres hus lang Nilens vand

børnene de ler og leger

lever som de plejer

solen blinker

børn de vinker.


© Charlotte Blay 2005