TILBAGE TIL DIGTE  FRA TIDLIGERE MÅNEDER

   November 2002



    










  
NÅR SPØGETIMEN KOMMER

 

Når spøgetimen kommer

bli’r skyggerne så lange

og nattevinden synger

de vilde vuggesange.

Måske er det et lille spøgelse som fryser.

Uha, jeg bli’r så bange at jeg gyser.

 

Det pusler under sengen

i mørket midt om natten,

er det en død skeletmand

som ligger og bli’r slatten.

Måske er det et lille spøgelse som fryser.

Uha, jeg bli’r så bange at jeg gyser.

 

Hør hvem er det der banker

og hoster hult derude?

er det et gammelt genfærd

som lurer bag min rude.

Måske er det et lille spøgelse som nyser.

Uha, jeg bli’r så bange at jeg gyser.

  

Der sidder vist en varulv

bag min dør og kukkelurer

den blinker fælt i mørket

og springer gennem mure.

Måske er det et lille spøgelse som lyser.

Uha, jeg bli’r så bange at jeg gyser.

 

Hvem hopper rundt på loftet

og hyler så det hviner?

Hvem rasler med en lænke

og kilder så jeg griner?

Måske er det et lille spøgelse der kyser.

Uha, jeg bli’r så bange at jeg gyser.


Digtet har melodi af Povl Kjøller og

findes på CD’en Eventyrslottet.

 
© Charlotte Blay