Digt fra tidligere måned
  

         Tilbage til digte fra et tidligere år

   Marts 2000


  
   



 


GIV MIG DIN TID

Giv mig din tid
bare en lille bitte bid
selv om dér masser du skal ha nået
så hør på hvordan min dag den er gået
og kig på den skramme som jeg har fået
lyt nu til mig
lad være at sig nej.
Giv mig din tid
bare en lille bitte bid
jeg ved du er træt og kun vil have fred
men jeg ville ønske du gad gå med
en tur til mit hemmelige gemmested
gå tur med mig
lad være at sig nej.
Giv mig din tid
bare en lille bitte bid
læg nu avisen så er du god
forklar mig en smule om det der stod
for mig er det hele noget værre rod
tal nu til mig
lad være at sige nej.

Giv mig din tid
bare en lille bitte bid
hvad er der sjovt ved at se tv
kom her lad os synge og danse og le
så leger vi du er den gode fe
leg nu med mig
lad være at sig nej.
Giv mig din tid
bare en lille bitte bid
du går til møder forfærdelig tit
så lad dem dog vente og bliv her lidt
min bamse den er blevet temmelig slidt
hold fast om mig
lad være at sige nej.

Copyright Charlotte Blay 2000