Digt fra tidligere måned
  

Tilbage til digte fra et tidligere år

  Februar 2006

   


 

Englen ryster sin himmelpude

 

Englen ryster sin himmelpude

sneen daler ned derude

børn de råber højt af glæde

finder kælk og slæde.

 

Så er det på med vinterfrakken

snebolde rammer folk i nakken

op ad sneen vokser huler

og en mand med buler.

 

Snemanden pudser guleroden

han har et musehul i foden

der er også mus i maven

og det gør ham gnaven.

 

Solen smiler fra himmeltaget

blæsten puster vind i flaget

snart er sneens tæppe smeltet

og vor snemand væltet.


© Charlotte Blay 2006